tirsdag den 29. april 2008

Evaluering

Nå, det lyder nu lidt for fint, det er nok snarere nogle tanker omkring forløbet. Tidsforbruget 1/2-1 time pr. ting er for de fleste tings vedkommende urealisk lille. Ideen er jo, så vidt jeg kan se, at man får præsenteret en ny ting, med lige nøjagtig så mange oplysninger at man kan komme igang, men hvis man vil "lidt mere", skal man selv prøve sig frem. Det er også meget let at udskyde ugens opgave, da der altid er noget andet, som føles vigtigere at lave. Man skal i hvert fald være bevidst om, at man VIL prioritere 23ting. Og man må helst ikke more sig mens man gør det, for så er der straks nogle, som synes, at de i hvert fald har noget, som er vigtigere. Kasper og Camillas vejledninger har været rigtig fine. Jeg har ikke deltaget i workshops, men det lyder da, som folk har fået noget ud af dem også.
Måske havde det været en ide, med en optakt, hvor alle programmerne var blevet præsenteret med oplysning om, hvad de kunne bruges til. Når man læser de forskellige blogs, fremgår det jo, at folk har syntes, at det var da meget skægt, men at de ikke altid har kunnet se, hvad de skulle bruge ugens ting til. Mit overordnede indtryk er altså, at jeg har snuset til en masse spændende nye ting, som jeg regner med at vi kommer til at arbejde videre med.

mandag den 28. april 2008

Wiki

Jeg har nu "gennemgået" ugens opgave,og oprettet mig, så jeg har mulighed for selv at lave eller redigere andres Wiki, men jeg har nu ikke lige fundet noget at skrive om. Men måske falder jeg over noget, og så er det da rart at vide, at man har muligheden.

MP3

Så har jeg muntret mig vældig med min nye MP3. Jeg brugte en halv søndag til at installere og "lege" med den. Jeg har lagt musik på fra Netmusik, Podcasts og en lydbog, så der bliver noget at lytte til. Netmusikken har jeg selvfølgelig kun en begrænset periode, men lur mig om jeg ikke finder noget andet jeg gerne vil have på til den tid. Jeg vurderede, at det ikke var muligt at finde tid til at installere i arbejdstiden, så derfor endte det med en søndagsfornøjelse. Og det har, bortset fra tidsforbruget, været en fornøjelse at arbejde med.

tirsdag den 22. april 2008

Last.fm

Jeg startede på denne opgave i februar, men har haft nogle lange "drops out". Det er nok også fordi jeg ikke hører musik på min pc. Så har det ikke rigtig inspireret mig til at få det gjort færdig. Det viste sig dog at være lidt sjovt at finde noget musik. Sådan lidt - hvad skal jeg finde på - nå ja, så er der jo også, og ja selvfølgelig skal han også med. Så pludselig var det svært at stoppe igen.

fredag den 22. februar 2008

Vod.Pod


Så har jeg "klaret" ugens opgave. Se min widget. Jeg har som I kan se også tilføjet et billede. Jeg har brugt Famous Star Maker.

lørdag den 9. februar 2008

LibraryThing

Ja, det var da meget sjovt, men jeg tror nu heller ikke at jeg vil lægge hele mit private "bibliotek" ind.

Technorati

Jeg er ikke "faldet" for Technorati. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at bruge den. Men det kan da være, at jeg bliver klogere med tiden.